Da de danske universiteter i efteråret indgik en aftale med nogle af landets største fonde om universiteternes indirekte omkostninger ved fondsfinansieret forskning, fulgte man nøje med fra sidelinjen hos landets professionshøjskoler.
Aftalen, som har været undervejs i flere år, skal løse problemet med de udgifter, som universiteterne hidtil selv måtte afholde til bygninger, administration og meget andet, hver gang de tog imod finansiering til forskningsprojekter fra danske fonde. Udgifter, som altså skulle dækkes med de offentlige basismidler, som ellers skulle finansiere universiteternes egne projekter.
Nu efterlyser Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, en lignende aftale for professionshøjskolerne, som på samme måde som universiteterne modtager støtte fra fondene til forskning.
"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi kiggede meget årvågent på den aftale. Det er nemlig præcis det problem, vi også støder ind i igen og igen; fondene vil gerne bevilge til et konkret projekt, men vil ofte ikke give tilskud til indirekte omkostninger," siger Camilla Wang.
"Det betyder de facto, at mens professionshøjskolerne er blevet bedre til at indhente ekstern finansiering fra fondene, så har vi kun ét sted, hvorfra vi kan tage de penge, som det rent faktisk koster os at bedrive de aktiviteter, fondene finansierer. Og det er i vores offentlige bevillinger til vores grunduddannelser. Det er helt sikkert et problem for professionshøjskolerne. For når vi selv skal betale de ordinære omkostninger rundt om en fondsfinansieret aktivitet, så begynder det at blive dyrt," siger Camilla Wang.
Det næste, vi har planer om at kigge ind i, er, om ikke også vi skulle lave den henvendelse til fondene. Så man kunne lave en tilsvarende aftale med os
Camilla Wang – forkvinde, Danske Professionshøjskoler
Vil indlede dialog med fondene
Den manglende finansiering af de fulde omkostninger kan potentielt skævvride professionshøjskolernes økonomi, så studerende på grunduddannelserne i sidste ende kommer til at betale for, at skolerne kan lave fondsfinansieret forskning, siger hun.
"Derfor kiggede vi på den aftale og tænkte, at den måske skulle have en fase to – hvor også professionshøjskolerne kom med," siger Camilla Wang, der til daglig er rektor på Professionshøjskolen Absalon.
Har I været i dialog med fondene om sådan en aftale?
"Ikke i forhold til den aftale med universiteterne, der nu ligger. Indtil videre er det blevet til dialog med enkelte fonde i forbindelse med konkrete projekter. Men det næste, vi har planer om at kigge ind i, er, om ikke også vi skulle lave den henvendelse til fondene. Så man kunne lave en tilsvarende aftale med os," siger Camilla Wang.
Endnu ingen beregninger
Aftalen om universiteternes indirekte omkostninger blev indgået mellem Danske Universiteter og de seks store fonde Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Lundbeckfonden og Leo Fondet.
Aftalen indebærer en fordelingsnøgle mellem universiteters og fondenes udgifter, hvormed fondene fremover betaler meromkostninger svarende til 250.000 kroner per projektansat videnskabeligt årsværk for de våde forskningsområder – naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab – og 200.000 kroner per videnskabeligt årsværk for de tørre forskningsområder – humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi.
Ifølge den seneste opgørelse fra Fondenes Videnscenter donerede fondene knap otte milliarder kroner til danske universiteter i 2021.
"Vi er jo ikke i nærheden af volumen i de samlede fondsbevillinger, som universiteterne modtager. Men i den økonomi, professionshøjskolerne har, udgør fondsbevillinger en rigtig stor andel. Det betyder, at det bliver en stadig større udhuling af vores offentlige tilskud til uddannelserne," siger Camilla Wang.
Fondene vil gerne bevilge til et konkret projekt, men vil ofte ikke give tilskud til indirekte omkostninger
Camilla Wang – forkvinde, Danske Professionshøjskoler
Den eksterne finansiering af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter udgjorde sidste år 186 millioner kroner. Dermed udgør finansiering fra danske virksomheder og fonde 48 procent af den samlede eksterne finansiering. Andelen er siden 2018 vokset fra 34 procent til de nuværende 48 procent.
"Vi har ikke lavet konkrete udregninger af vores indirekte omkostninger. Vi er i gang med at ensrette vores regnskabspraksis på tværs af alle professionshøjskolerne. Det vil give os bedre muligheder for at kigge på vores udgifter, og det sammenligningsgrundlag har vi ikke tidligere haft," siger hun:
"Men det er nærliggende at gå ud fra, at det procentvis ligger tæt på universiteternes udgifter til indirekte omkostninger. Det er jo samme type udgifter: Bygninger, skriveborde, varme, sygedage og den slags."